Description
Hvorfor træne på vores tricks hold?
Kunne du tænke dig at lære din hund en masse fede tricks, som du kunne vise frem foran dine gæster? Foran din partner? Eller måske endda foran et større publikum?
Så er dette hold bestemt noget for dig!
På dette tricks hold, der vil vi arbejde med mange super seje tricks, som ofte er brugt i forskellige hundesports så som dog dancing, dog parkour, rally, og endda disc dog! Det at træne tricks med din hund, det kan styrke jeres forhold og samarbejde, og dermed gøre jer endnu mere succesfulde i andre hundesports eller blot have det bedste forhold derhjemme. Tricks træning stimulerer også din hund både fysisk OG mentalt, hvilket er rigtig vigtigt for hunde. Den mentale stimulering overses tit, men med vores trick træning, der sikrer du, at du får udfordret din hund på en god og sjov måde.
Forskellige niveau
Mens vi underviste i Skotland, der afprøvede vi forskellige måder at lave tricks hold på. Vi fandt ud af, at folk lærte mest, når vi ikke opdelte holdene efter niveau, men i stedet havde et blandet hold. Dette er nemlig super godt for alle parter! Begyndere kan se, hvor langt de kan nå med deres egen hund, hvis de træner deres tricks derhjemme mellem hver træningsgang, og øvede teams kan se og blive mindet om, hvor langt at de er kommet i deres tricks træning. Vi opdeler derfor ikke vores tricks hold, da man kan lære rigtig meget af hinanden!
Hvad indeholder tricks holdet?
Vores tricks hold, de ændrer sig hele tiden! Indholdet bliver nemlig planlagt ud fra de ønsker, som dem som er på holdet har givet udtryk for. Derudover, så vil der også blive inkluderet tricks, som Anna Louise selv synes, er sjove at arbejde med, eller som ville passe godt til de forskellige hunde på holdet.
Derudover, så er træningen på holdet sammensat af både holdtræning, hvor alle træner samtidig, men også af individuel træning, hvor der trænes 1 af gangen, så man lærer ved at se på hinanden også, og så man virkelig får 100% fokus fra instruktøren og dermed mere hjælp til netop det, som man selv har brug for.
Vores tricks træning er derfor aldrig den samme fra blok til blok, og vores hold egner sig derfor rigtig godt til, at man kan tilmelde sig igen efter første blok og simpelthen fortsætte på holdet i ubegrænset tid. Blokke vil aldrig være ens, og vi vil altid inkludere nye fede tricks!
Hvis du allerede har en masse tricks, som du og din hund har arbejdet på, så udarbejder vi gerne disse tricks sammen og gør dem enten endnu sejere eller sværere. Vi tror nemlig på, at alle tricks altid kan finpudses, og det kan altid gøres bedre. Vi vil derfor gerne hjælpe jer med at gøre jeres tricks endnu mere perfekte. Langt de fleste tricks kan også udvikles til et helt andet trick. Der er nemlig mange sværere tricks, som består af en sammensætning af flere mindre tricks.
Hvis du føler dig klar til at sammensætte nogle tricks i sekvenser, eller endda vil have hjælp til rutine og musik, så kan der også arbejdes med dette i de inviduelle pas.
Du vil aldrig kede dig på vores tricks hold!
Erfaren instruktør
På dette hold, der vil du blive undervist af en instruktør med snart 20 års erfaring i tricks træning. Dette inkluderer endda træning af tricks med både hunde OG katte! Anna Louise har været en del af dog dancing verdenen siden 2009 og har haft trænet tricks siden 2005. Hun har også udgivet verdens første bog omkring dog parkour, hvor man nemlig kan bruge en masse sjove tricks til at gøre parkour træningen endnu sjovere. Du kan dermed bruge mange af de tricks, som du vil lære på dette hold til dog parkour også! Du kan finde bogen her.
Hvor afholdes tricks holdet?
Tricks træningen bliver afholdt hos 4-Paws Canine Academy på Klintevej 1, 5400 Bogense. Skriv gerne og hør, hvornår næste hold starter, hvis tilmeldingen ovenfor er lukket.
Vi træner både ude og inde, alt efter vejr og behov. Ha’ derfor altid gerne indendørs sko med, da man ikke kan bruge udendørs fodtøj i vores hundetræningshal.
Alternativ form for tricks træning
Hvis holdtiderne ikke passer med dig, så kontakt os gerne! Hvis der er efterspørgsel nok, så starter vi nemlig gerne flere hold på forskellige dage. Men vi bliver nødt til at vide, hvis der er interesse for alternative dage.
Alternativt, hvis du enten bor for langt væk fra os, eller hvis tiderne bare ikke passer, så kan du også tilmelde dig vores online tricks træningskursus. Her vil du få adgang til et konstant-voksende udvalg af nemme ’’step-by-step’’ videoer, som vil hjælpe dig med at lære de sejeste tricks derhjemme på tider, som passer dig. Undervisningen på online kurset er på engelsk, MEN der medfølger medlemskab til en lukket Facebook gruppe med ubegrænset hjælp og support fra både Anna Louise og de andre tilmeldte på kurset. Du er hjertelig velkommen til at spørge om hjælp på dansk i denne gruppe, og Anna Louise vil hjertens gerne hjælpe på dansk, og laver også Facebook live videoer, hvor hun også gerne snakker på dansk, hvis dette ønskes.
Hvis du vil vide mere omkring vores form for træning, eller læse mere om, hvem vi er, så kan du finde meget mere information på vores hovedside www.4pawscanineacademy.com.